Thorsten Westphal

Psykoteknologisk systemdesigner

Jeg udvikler menneskebærende AI-systemer, måleinstrumenter og arbejdsgange, der styrker menneskelig dømmekraft, ansvar og orientering - uden at overtage dem.






Prøv The Baseline Guard

Når et AI-system ændrer sig, er spørgsmålet ikke kun, om det er blevet bedre. Nogle gange er det selve målestokken, der har flyttet sig.

The Baseline Guard hjælper dig med at opdage forskellen.


Westphal Human Systems · Quick Check

The Baseline Guard

v0.2.1 · Quick Check

Et menneskebærende instrument til at opdage, når et AI-system ikke blot ændrer sig, men når selve målestokken begynder at flytte sig for at acceptere systemets drift.

Kernespørgsmål:
Er baseline stadig en ansvarlig reference – eller er den ved at blive et bevægeligt alibi?
T1 Blev kriterier, stopregler, tærskler eller acceptgrænser ændret, efter systemet begyndte at fejle dem?
T2 Bliver noget, der tidligere blev betragtet som en fejl, nu beskrevet som variation, edge case, tilpasning, fleksibilitet eller en ny normal?
T3 Er systemet blevet lettere at godkende, uden at der samtidig foreligger dokumentation for en reel forbedring af systemets adfærd?
T4 Beskrives forbedringen uden konkret at forklare, hvad der kan være gået tabt?
T5 Er samme team, system eller beslutningslag både med til at foreslå og godkende ændringen af baseline?

Resultat

The Baseline Guard er et orienterings- og auditinstrument – ikke en automatisk godkendelsesinstans. Resultatet skal kunne forklares, udfordres og bæres af menneskelig dømmekraft. Ingen svar i denne Quick Check sendes til en AI eller gemmes af selve værktøjet.

Prøv Sporbarheds-Guard

Et svar kan lyde overbevisende og stadig have mistet forbindelsen til det, det bygger på.

Sporbarheds-Guard undersøger, om ophav, kildegrundlag og ansvar stadig kan følges – og om betydningen undervejs er blevet udglattet, gjort mere sikker eller løsrevet fra sit grundlag.

Værktøjet dømmer ikke. Det gør sporet synligt, så et menneske kan tage stilling.


Westphal Human Systems · Quick Check

Sporbarheds-Guard

v0.2.1 · Quick Check

Et menneskebærende instrument til at undersøge, om ophav, ansvar og betydning stadig kan spores fra påstand til kilde – eller om sporet er blevet opløst, udglattet eller falsk understøttet.

Kernespørgsmål:
Kan svaret bære sit eget ophav – eller er ophavet forsvundet?
Instrumentgrænse: Quick Checket undersøger synlig og efterprøvbar sporbarhed i det materiale, du har foran dig. Det kan ikke fastslå et AI-systems skjulte træningsophav eller interne årsagskæde.
Valgfrit · Fasthold sagen
T1 · OPHAV Hvilken type ophav peger påstanden på?
T2 · SYNLIGHED Er ophavet eller ophavstypen synlig og korrekt karakteriseret i svaret?
T3 · UNDERSTØTTELSE Understøtter det angivne kildegrundlag faktisk den påstand, det bliver brugt til?
En synlig citation er ikke i sig selv dokumentation for, at citationen understøtter påstanden.
T4 · TAB Hvis ophavet er væk, udglattet eller transformeret: Hvad ser ud til at være gået tabt?
T5 · BETYDNINGSDRIFT Er formuleringen ændret i forhold til det, der faktisk kan spores?
KONSEKVENSCHECK Har den observerede ændring flyttet retning, ansvar, magt, betydning eller menneskets mulighed for at modsige påstanden?

Resultat

Sporbarheds-Guard er et orienterings- og auditinstrument – ikke en automatisk domstol. Resultatet skal kunne forklares, udfordres og bæres af menneskelig dømmekraft. Quick Checket verificerer ikke automatisk kildens indhold. Ingen oplysninger i denne formular sendes til en AI eller gemmes af selve værktøjet.

Læs bogen “…Ingen lytter til Zathras” her 
Download gratis og læs bogen “Orienteringsarkitektur” 

Artikel: Maskinen lærer menneskehedens viden, men ikke dens erindring. 


Hvad jeg arbejder med

Westphal Human Systems udvikler menneskebærende AI-systemer, måleinstrumenter og arbejdsgange til følsomme og komplekse sammenhænge.

Mit arbejde handler om at styrke menneskelig dømmekraft, ansvar og orientering - uden at overtage dem.

Fokusområder

Psykoteknologisk systemdesign
Udvikling af systemer, der hjælper mennesker med at tænke klarere, handle mere ansvarligt og bevare retning under pres.

Måleinstrumenter og værn
Udvikling af instrumenter, der undersøger systemers drift, ansvar, bias, governance og menneskelige konsekvenser.

AI i følsomme menneskelige sammenhænge
Rådgivning og udvikling med fokus på ansvarlig brug af AI i sammenhænge præget af sårbarhed, relationer og etiske gråzoner.

Prompts og arbejdsgange
Udvikling af menneskebærende prompts og arbejdsrammer, der skaber klarhed og brugbarhed uden at erstatte dømmekraft.

Sparring, workshops og faglig udvikling
Sparring og oplæg for fagpersoner, organisationer og miljøer, der ønsker at arbejde mere bevidst med AI, ansvar og menneskelig forankring.

Kontakt

thorsten@westphalhumansystems.dk

+45 20 77 50 61

CVR: 39177897


Hvorfor Westphal Human Systems

Ikke al hjælp hjælper.

Når AI bevæger sig ind i læring, terapi, ledelse, beslutninger og andre menneskelige rum, er spørgsmålet ikke kun, hvad systemet kan.

Det afgørende er, hvad det gør ved menneskets dømmekraft, ansvar og orientering, mens det bliver brugt.

WHS udvikler systemer og måleinstrumenter, der skal gøre teknologi mere efterprøvbar, udfordrbar og menneskebærende - ikke gøre mennesket mindre nødvendigt.

Det handler ikke om at fjerne al friktion.

Det handler om at bevare den friktion, der beskytter læring, ansvar, dømmekraft og menneskelig værdighed.

Mennesket i centrum. Systemet under ansvar.